Her kan du læse om de bands og solister, der skal spille i 2016
Få overblik over musikprogrammet
Bror
Scene: Boutique Lize, kl. 17.55
BROR spiller sange om en ungdom lige nu og her og en ungdom der var engang. BROR lægger sig måske et støjende sted i nærheden af kærlighed.
Denise
Scene: Boutique Lize, kl. 19.35
Den 4. januar 2016 offentliggjorde den københavnske gruppe Denise førstesinglen "Love Affair", det affødte airplay på P3 allerede samme uge, hvor den gik direkte ind som listens nummer 1.
Drøm
Scene: Krist Kirken, kl. 15.15
Drøm - Ny dansk-engelsk melodisk electronica. Komponist & BBC award vinder Jonathan Gunton er gået sammen med den danske sangerinde & sangskriver Sophie Tusnelda i den nye elektroniske duo, Drøm.
Forestil dig du er en krokodille
Scene: Enghave Plads, kl. 16.00
Forestil dig du er en krokodille leger og skaber fest.
Goldy GoLightly
Scene: Krist Kirken, kl. 16.15
Goldy GoLightly er storladen indie-pop, der svæver mellem natur-nostalgi og skandinavisk melankolsk indiepop og electronica. Det drømmende synthesizer-univers brydes af en tung og dansabel rytmesektion, forvrængede lyde og en forførende vokal.
Ivan Martinez
Scene: Enghave Plads, kl. 17.00
Ivan Martinez er Danmarks nye, charmerende singer/songwriter med potentialet til at blive landets nye pop-darling. Hans musik centrerer sig om et lækkert og glad pop-univers, der trækker på et ærligt og poetisk udtryk, inspireret af hans chilenske rødder.
Rytmisk Center / Kbhs Musikskole
Scene: Enghave Plads, kl. 12.00 - Rytmisk Center
Scene: Enghave Plads, kl. 13.00 - Kbhs Musikskole
Fra Københavns musikskole kommer sammenspilsholdet Spicy Beats. Besætningen er sang, guitar, bas trommer og keyboard. De gør sig i dansk pop/rock som f.eks. Dodo and the Dodos: Giv mig hvad du har, og Ray Dee Ohh: Mandags-stævnemøde.
Modern Age
Scene: Boutique Lize, kl. 18.45
Det Københavnske band The Modern Age spiller fremadrettet garagerock med en insisterende og melankolsk vokal. Med inspiration fra 60’ernes beatmusik går The Modern Age imod det bedre borgerskab og spiller op til fest med deres klassiske rockinstrumentering.
Outer Region
Scene: Boutique Lize, kl. 21.15
Outer Regions musik bevæger sig gennem et atmosfærisk, drømmende og melodisk landskab med små twists, iklædt en sound af påtrængende længsel og underspillet kærlighed for pop. Inspirationen trækker på forskellige bands som Portishead, Beatles og Roxy Music med tydelige spor tilbage til den klassiske 90’er og 60’er pop/rock.
RayRay & Band
Scene: Enghave Plads, kl. 11.00
RayRay & Band samler alle op på et flyvende surfboard, hvor der er plads til alle og hvor livet sættes i et smukt og sjovt perspektiv. Vi skal synge og danse, mens vi leder efter forsvundne smil, sætte elektronikken på pause og forsvinde i naturen sammen med vores bedste venner for enden af regnbuen.
Select Captain (solo)
Scene: Krist Kirken, kl. 17.05
Med en forkærlighed for 50'ernes beatpoeter og et musikalsk afsæt i den amerikanske sangskrivertradition, tager Kaptajnen lytteren med på et roadtrip gennem et fængende og skrøbeligt musikalsk univers, med fokus på stærke melodier og solide sange.
She's a Sailor
Scene: Krist Kirken, kl. 20.25
Jesper Vindberg og Thomas Albrechtsen er makkerparret bag det nye danske band She’s a Sailor. Stor inspiration er hentet blandt farverige og teatralske kunstnere som Harry Nilsson, Scott Walker, The Zombies, The Divine Comedy og Brian Wilson fra The Beach Boys.
Signe Trylle
Scene: Enghave Plads, kl. 21.20
Signe Trylle har leget sig frem til en dansabel og inderlig lyd, der har den gode popmelodi og de fine, dansksprogede tekster i centrum. Man kan ane både 80’er-inspiration fra danske helte som Alberte, Rugsted & Kreutzfeldt og Dodos and the Dodos, men udtrykket vækker til tider også minder om stærke, nordiske sangerinder som Lykke Li og Jenny Wilson.
Sønner af Smede
Scene: Enghave Plads, kl. 20.30
Bandet har eksisteret, skrevet sange og øvet intensivt i et par år, men faktisk er det kun at halvt år siden, at de besluttede at skifte deres engelske tekster ud med modersmålets mindre mundrette men meget mere meningsfulde hverdagslyrik, som smukt supplerer deres skarptskårne melodier med uimodståelige syng-med-omkvæd.
The Rosa
Scene: Krist Kirken, kl. 22.55
THE ROSA er en ung sangerinde og sangskriver, som laver alsidig R&B/popmusik fuld af power og sjæl. Hun udgav sidste år en EP og single, som bl.a. blev skrevet om på amerikanske og engelske blogs og anbefalet af DRs KarriereKanonen.
The Strips
Scene: Boutique Lize, kl. 17.05
Beskidt, vild, rusten, synth-grunge og punkrock sivende fra den københavnske undergrund.
Udengrund
Scene: Krist Kirken, kl. 17.55
Udengrund spiller dansksproget bluegrass inspireret rock. Skrevet på trædeorgel og cigarkassehöfner i en provinskælder. Med distortion og space echo på bassen spiller Udengrund gerne tungt og nøjes ofte med to akkorder.
Vi Leger Musik
Scene: Krist Kirken, kl. 19.35
Med udgangspunkt i jordnære tekster om livet som ung i byen, og en fælles interesse for det barnlige og melankolske har Lasse Sonne og Christian Haase skabt 'Vi Leger Musik'. Et farverigt popudtryk, der bedst kan beskrives som børnesange til voksne mennesker.
Vores Allesammens
Scene: Enghave Plads, kl. 18.50
Vores Allesammens udgivelse "Elendig lille mand" består af 10 sange, der taler direkte til lytteren med ørehængende melodier og tonstunge beats. Et af bandets varemærker er kontrasten imellem teksterne, som er fulde af refleksion, tvivl og mørke og musikken, som er ligefrem og energisk.
Whiskeyordnen
Scene: Enghave Plads, kl. 18.00
I ved det ikke endnu, men i har virkelig brug for Whiskeyordnen, til at blæse jer bagover!
De vil ihvertfald rigtig gerne vise jer, den hæsblæsende musik, I ikke har oplevet endnu. Whiskeyordnen indtager scenen med forrygende og swingende musik, der altid formår at skabe en kogende kedel af festglade mennesker.